Effekten af fede links i nyhedsbreve

Forleden dag testede vi effekten af fede links i vores nyhedsbrev, og resultatet viser at de får næsten 20% flere klik end normale links.

I det konkrete eksempel havde vi to varianter af nyhedsbrevet. Begge havde identiske emnelinier og en kort indledende tekst i selve nyhedsbrevet. Herunder var de 3 links så placeret med en linies mellemrum. Altså således:

Min kollega Stephan Rasmussen har skrevet følgende om testen og resultatet:

Jeg har længe haft en formodning om at det ville have en positiv effekt på antallet af klik til et link, hvis det står med fed skrift da det så vil fange øjet i højere grad end den øvrige tekst som bare står med normal tekst.

Jeg testede derfor to næsten identiske nyhedsbreve op mod hinanden. Den eneste forskel på de to nyhedsbreve var antallet af links jeg havde skrevet med fed skrift. Resultaterne overgik selv mine forventninger.

I det ene nyhedsbrev havde jeg kun lavet link nr. 2 med fed skrift og i det andet nyhedsbrev havde jeg skrevet link nr. 1 og link nr. 3 med fed skrift. Denne lille ændring fra 1 til 2 links med fed øgede det samlede antal klik og aktiv raten i nyhedsbrevet med 13,4%.

Hvis man kører mere end 1 link i et nyhedsbrev vil der typisk være nogle links, som man ønsker mere trafik til end andre da de giver en bedre indtjening pr. klik. Der kan fed skrift være et oplagt middel til at give forholdsmæssigt flere klik til de ønskede links. Dette testede jeg selvfølgelig også.

Det viste sig at der i gennemsnit var en positiv forskel på 19,75% i antal klik på et link skrevet med fed i forhold til antal klik på samme link når det stod uden fed. Det er altså en væsentlig forbedring som ligger og venter uden man behøver lave yderligere ændringer.

Jeg vil dog påpege at fed skrift, ligesom alt andet, også kan bruges for ofte og derved miste sin effekt i det lange løb, da brugerne risikerer at blive ”blinde” overfor den fede skrift, hvis man bruger det hver gang man sender et nyhedsbrev.

Så husk at bruge fed engang imellem. Det virker faktisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *